Ticketmaster International meddeler, at ​​Daniel Bei er ny administrerende direktør for Ticketmaster Italien. Ticketmaster blev lanceret i Italien i november 2017 – efter lanceringen i Schweiz, Tjekkiet og Polen.

Bei bringer et væld af viden og erfaring til virksomheden. Efter at have haft stillingen som chef for World Trade Center i Italien, har Bei været en del af ledelsen for ​​nogle af Italiens største venues som fx Mediaolanum Forum i Milano samt Bologna Sports Palace.

Bei har også været chef for Bruxelles’ Forest National (Bruxelles’multiarena) i fem år, der under Beis ledelse brød rekorden i antallet af ​​koncerter, der blev afholdt. Bei var også primus motor i grundlæggelsen af ​​Palais 12 – en af ​​Belgiens største indendørsvenues.

Ticketmaster Internationals leder, Mark Yovich, siger: “Daniel kommer til os med en utrolig erfaring fra det italienske marked. Hans kendskab til dette nøglemarked – det sjette største livemusikmarked er uden sidestykke. Vi er meget glade for at byde ham velkommen til Ticketmaster-familien, hvor han uden tvivl kommer til at hjælpe os med at styrke vores fortsatte ekspansion i hele Europa”.

I kommentar til sin udnævnelse siger Bei: “Jeg er meget stolt over at blive medlem af verdens førende virksomhed inden for billetformidling og liveunderholdning. Ticketmaster har de mest innovative billetløsninger på markedet. Italienske fans er meget lidenskabelige, og jeg glæder mig til at give dem den fantastiske service, de fortjener”.