Drop spaophold og yogatimer – og nap en rockkoncert i stedet! En livekoncert hver fjortende dag eller oftere kan nemlig angiveligt forlænge dit liv med helt op til et årti ifølge en ny undersøgelse, der er foretaget af O2 i samarbejde med en forsker ved Goldsmith’s University i UK.

Patrick Fagan, der er adfærdsforsker ved Goldsmith’s University i London, har i samarbejde med O2 (én af de største venuekæder i UK) foretaget en storstilet undersøgelse, der viser, at bare 20 minutter med dit yndlingsliveband kan øge din følelse af velvære, selvværd og nærvær med over 20 procent.

Mest opsigtsvækkende er dog påvisningen af en sammenhæng mellem generel livskvalitet og hyppig brug af liveoplevelser. De af de adspurgte, der går til livekoncert mindst én gang hver 14. dag, scorer langt højere på parametre som fx livslykke, selvværd, tilfredshed og produktivitet.

Således bliver lignende livskvalitetsparametre som fx yoga, hundeluftning o.lign. fejet fuldstændig af banen til fordel for grin, dans og ekstase foran scenen på yndlingsspillestedet.

Og det må siges at være fantastiske nyheder for os, der er beskæftiget inden for livebranchen.

Læs mere her.

Flere nyheder

27/11/18

Vinderen af TOTY 2018 er fundet....

Se hvem der blev Ticket of the Year i Danmark 2018 og det mest ventede act i 2019...

05/11/18

Ticket of the Year 2018

2018 var et år spækket med verdensberømte kunstnere og uforglemmelige begivenheder indenfor kultur, kunst og underholdning.