… og vinderen blev …

Først og fremmest en stor tak til alle der har stemt i år, interessen var stor sidste år. I år var den endnu større!

Ticket of the Year, eller TOTY, har kørt i adskillige år med stor succes. Med denne kåring har fans vist, hvilken liveoplevelse der har været årets største og mest mindeværdige – helt uafhængig af antal solgte billetter, omsætning eller lignende parametre, som vi som branchefolk går op i.

Vores fælles kunder har været inde og stemme på deres favorit oplevelse som aldrig før – konkurrencen har været tæt og der er blevet stemt på mange store navne. I år var det VOLBEAT der erobrede folks hjerter med et brag af et show i TELIA PARKEN i København, men også navne som METALLICA , DEPECHE MODE, ROBBIE WILLIAMS, og THE ROLLING STONES har bevæget hjerter og vil blive husket af mange som den ultimative oplevelse 2017.

Ticket of the Year var en helt særlig mulighed for alle os i denne branche for at få indsigt i hvad fansene ønsker  i 2018, på verdensplan har omkring 200.000 mennesker været inde og stemme på deres favorit .

De danske fans har talt og de ser med længsel frem til at U2 forhåbentlig lægger vejen forbi Danmark i 2018. Hvad end det bliver i TELIA PARKEN, ROYAL ARENA eller et helt tredje venue, så er der håbefulde og spændte fans som venter.

Se mere her